Annonce

Annonce

Svar: Overgang fra grød til mad


14. december 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er super godt, at din datter er så glad for at spise og glad for selv at sidde med mad i hånden, gumle, sutte og gnaske - det skal du bestemt udnytte! Det er både med til at styrke hendes lyst til at spise og hendes mundmotoriske udvikling :)

Nu hvor hun er 6 måneder gammel, vil det være rigtig godt, at du begynder med lidt kød eller fisk i mosen, og det vil netop være med til at give grøntsagsmosen mere struktur og bid og på den måde vænne hende til ikke kun at spise lind og blød mad.

Kød er alle typer kød - kylling, kalkun, svin, kalv, okse, lam, and osv. ligesom også indmad som hjerter og lever er vigtigt. I begyndelsen går det bedst med de lysere kødtyper og så kan du variere med andre typer kød hen af vejen. Kødet bør koges og i starten er det en god idé at bruge hakket kød og netop bruge f.eks. kødboller, indmaden af en frikadelle eller lignende i mosen.

Fisk er vigtigt, fordi din datter via fisk får de essentielle fedtsyrer, som er vigtige for udviklingen af nervesystemet, udviklingen af hjernen, synet, de kognitive funktioner som f.eks. indlæringsevnen og hukommelsen. Fisk er f.eks. sild, makrel, laks, torsk, rødspætte. Det vil være rigtig godt, at du giver hende fisk mindst 2 gange om ugen og gerne hyppigere til frokost... Fisk skal koges eller laves i ovnen og kan derefter hakkes fint med en kniv eller en gaffel. Du kan også give indmaden af en fiskefrikedelle...

I begyndelsen passer det sandsynligvis med en lille skefuld kød/fisk i en portion grøntsagsmos og stille og roligt kan du så øge mængden i takt med at din datter bliver bedre og bedre til at tygge og bearbejde det i munden.

Grød og mos må også gerne gøres grovere nu, så hun f.eks. tilbydes flerkornsgrød og havregrød, øllebrød og lignende. Som både har mere struktur og mere smag og på den måde vænnes til dette. ...


Annonce

...

Og så er det som du selv skriver vigtigt med mad i hånden. Det kan være f.eks. agurk, ristede rugbrødsbjælker, kartoffelbåde bagt i ovnen, kogte stykker blomkål eller broccoli eller lignende, som hun kan sidde og gumle på. Altid under opsyn og du skal være parat til at fjerne det og erstatte med nye stykker, når det bliver for gennemgnasket. Du må ikke give hende f.eks. æblebåde eller rå gulerod - da det kan knække og sætte sig fast i halsen. Hun må heller ikke få noget med skræl f.eks. tomater med skræl eller vindruer med skræl...

Hvis du fornemmer, at det stadig er svært for hende helt at styre mad i hånden selv, så kan du holde det for hende imens hun sidder og slikker, sutter, smager... eller du kan nogle gange vælge at bruge en frugtfeeder, babyfeeder og lignende. Det er en lille beholder, hvori du kan komme kogte grøntsager og frugt og lade hende spise det den vej igennem. Det giver naturligt ikke samme øvelse, som at sidde direkte med maden selv, men det er bedre end ingenting...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I 7 måneders alderen vil hun ofte være bedre til at bearbejde den lidt fastere føde i munden og du kan her forsøge at mose nogle af grøntsagerne med en gaffel, for på den måde at give hendes mos lidt mere bid. I 8 måneders alderen vil hun måske være parat til at spise små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du forslag til, hvordan du gradvist kan gå frem måned for måned fra nu, og indtil din datter er 18 måneder gammel. Der er også opskrifter, dagsplaner osv. og du kan slå op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få at spise, hvornår og hvordan... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2018.

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig god appetit - og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce